Samtalen om klima har ændret karakter i toppen af det globale erhvervsliv.
Mens topchefer på stribe i flere år har fortalt om ambitiøse mål og planer for at sænke virksomhedernes aftryk på kloden, er fortællingen ikke så synlig længere.
Faktisk er der tale om en skarp tilbagegang blandt topcheferne, der ikke længere prioriterer emnet ligeså højt som tidligere, konstaterede en analyse fra verdens største konsulenthus Bain & Company for nyligt.
Det globale erhvervsklima har i en årrække været under pres, hvor oprustning, inflation, og højere priser på materialer har overtaget opmærksomheden. Derfor er snakken om klima mindre synlig i dag, siger Christophe De Vusser, der i sommer tiltrådte som ny topchef for Bain.
pct. af virksomheder, som offentliggør klimadata, er langt fra mål for udledninger, de selv kontrollerer
“For et par år siden lavede mange virksomheder mange forpligtelser i begejstring, og nu siger nogle, at de ikke kan leve op til dem. Derfor taler topcheferne nogle gange mindre om det,” siger han.
For mange selskaber nærmer delmål sig inden længe, hvor der både næste år og i 2030 skal gøres status på klimaambitioner. Ambitioner, der for fleres vedkommende blev formet for mere end fem år siden.
I øjeblikket er flere virksomheder i gang med at file på netop de ambitioner i erkendelse af, at det i praksis har vist sig sværere at ændre forretningsgange end ventet, mens andre kriser end klima og miljø også presser budgetterne.
Det gælder store selskaber som Shell og Unilever, hvor sidstnævnte i april droppede flagskibe om at mindske plastikforurening og bevare biodiversitet. Selskabet var “simpelthen ikke klar”, udtalte adm. direktør Hein Schumacher ifølge Financial Times.
Samme træk ses hos den amerikanske storbank Morgan Stanley, der i al stilhed har skippet en central del af strategien inden for bæredygtighed om finansiere løsninger til at håndtere den enorme plastikforurening globalt, har Bloomberg beskrevet.
Ifølge undersøgelsen fra Bain & Company er 30 pct. af de virksomheder, som offentliggør data om klimafremskridt, langt fra at leve op til målene for egne udledninger i scope 1 og 2, mens næsten halvdelen er bagud, når det kommer til udledninger i værdikæden, scope 3.
Alt imens viser klimavidenskaben, at vi globalt er langt fra de nødvendige tiltag for at bremse klimaforandringerne. Flere klimaforskere peger nu åbent på, at vi ikke når ambitionen fra Paris-aftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius, når vi rammer det 2100-århundrede.
“For et par år siden lavede mange virksomheder mange forpligtelser i begejstring, og nu siger nogle, at de ikke kan leve op til dem
Christophe De Vusser, adm. direktør, Bain og Company
Det vil ifølge forskere lede til endnu vildere vejr, end 2024 allerede har givet en forsmag på med voldsomme storme, oversvømmelser, skovbrand ude af kontrol og tørke, der har kostet menneskeliv. Ud over de store menneskelige omkostninger kan en temperaturstigning på 2 grader celsius ifølge Bain & Company desuden skære 6000 mia. dollar af værdien for de største 500 amerikanske selskaber.
Christophe De Vusser peger på, at investeringer afsat til netop klimaindsatser bliver udskudt nu og her, fordi det nødvendige miljø for omstillingen eller politikkerne ikke er på plads.
“Men under overfladen arbejder alle vores kunder på og forstår behovet for at dekarbonisere,” siger han.
“Det anderledes er, at der er mindre ekstern frivillig kommunikation.”
En anden forklaring kan være den voksende splittelse mellem ideologiske lejre, påpegede Adam Matthews over for Bloomberg i efteråret. Han er ansvarlig investeringschef hos den britiske pensionsfond for kirkeligt ansatte, Church of England Pension Board, der forvalter over 3,9 mia. dollar svarende til
“Det er stadig mere udfordrende at tage fat på nuancerne af komplekse emner som energiomstillingen på grund af den voksende adskillelse i ideologiske lejre, hvilket igen reducerer pladsen til ærlig praktisk dialog,” sagde han.
Hvorvidt de senere års udfordringer med højere renter, inflation og geopolitisk usikkerhed vil forsinke den grønne omstilling, er ikke nemt at sige, mener Christophe De Vusser.
“Der vil altid være perioder med acceleration og perioder med opbremsning, og det vil ske med højere kapitalomkostninger. Men løsningerne vil blive bygget, innovationen vil blive skabt, og vi er overbeviste om, at den grønne omstilling i sidste ende, over en længere periode, vil fortsætte med at ske.”
Men måske forsinket et par år?
“Det kan blive forsinket. Det kan også være lidt anderledes løsninger, end folk troede i starten. Men verden vil tilpasse sig det, der vil være muligt.”
